No products in the cart.

Opslag og artikler

At ville noget mere

At ville noget mere

I de sidste 10 år har vi koncentreret os om, at blive rigtigt dygtige til at lave clairvoyance på en god og på alle måder forsvarlig måde. Foreningen har udviklet sig til et godt og velfungerende fundament under de clairvoyante rådgivere i Danmark, og det kan vi både være glade for og stolte af.

Der er imidlertid et enkelt område, vor forening ikke rigtigt er fuldt med på. De fleste af os arbejder i dag på rigtigt mange andre måder og efter mange andre metoder end den ”rene” clairvoyante rådgivning. Vi kombinerer vore clairvoyante evner og anvender de budskaber og den vejledning vi kan få fra åndelig side med mange forskellige behandlings- og rådgivningsformer.

Der er stadig mange kunder der gerne vil have traditionel clairvoyant rådgivning, og der er stadig mange clairvoyante der gerne vil tilbyde det, så der er bestemt stadig brug for Clairvoyant Foreningen som vi kender den i dag.

Når det er sagt, vil jeg gerne opfordre alle til at tage arbejdstøjet på, og hjælpe med at forme det nye åndelige fællesskab som bestyrelsen blev vejledt til at inspirere til og forme, da vi mødtes for nyligt. Jeg vil her give nogle stikord til, hvad der kunne være en del af det nye fællesskab. Bemærk, at det blot er mine tanker, ment som gnister til, at I hver især kommer på banen med Jeres idéer og forslag til, hvad der kan gøres for at danne det åndelige fællesskab, der skal bære os videre i den nye tid vi netop er trådt ind i.

En af de inspirationer vi modtog, var, at der skal skabes fællesskab, fora, respekt, indsigt og forståelse på tværs af traditionelle faglige skel, både indenfor den ”alternative” verden såvel som inden for den samlede ramme af behandlere, traditionelt kliniske såvel som alternative og ikke mindst ud mod den generelle befolkning i almindelighed. Et fællesskab, der har det højere åndelige budskab som fælles element på tværs af dogmer, ideologi, religion, kultur og tradition. Essensen her er det ”at være” og lade være, eller for at bruge andre ord, at leve vort eget liv, og alene reagere på det der blive forelagt os vel at mærke i fuld kærlighed med respekt for andres opnåede åndelige udvikling der jo formodentligt er på et andet niveau end vort eget. I nogle samfund får man stadig hugget hånden af hvis man stjæler. Det kan vi frelste let blive enige om er forfærdeligt, og vi dømmer og fordømmer let de, der kan finde på at gøre sådan. I et bredere åndeligt fællesskab, som det jeg beskriver her, undlader vi at dømme og fordømme, men rummer i stedet de mennesker det drejer sig om, på det åndelige udviklingstrin de nu engang er på, og i det omfang vi kan påvirke og inspirere dem til at søge åndelig indsigt, læring og udvikling, så vi alle kan vokse og med tiden undlade at hugge hænderne af hinanden.

Det er i forståelse af individuel forskellighed vi med nysgerrighed kan lade os inspirere til udvikling. Det er i anerkendelse af kærligheden i os selv, som værende den højeste guddom, vi kan indse de bånd der er mellem os alle, uanset hvilket navn vi hver især har givet den kærlighed. Når jeg står i Netto og ekspedientens kasseapparat ikke vil makke ret, og jeg beder om, at få lov til blot at lægge de 20 kr. mine 3 liter mælk koster, og ekspedienten kigger fortvivlet på mig og ytrer ”det må jeg ikke” er det netop jeg skal udvise forståelse, kærlighed og respekt for, at vedkommende er et andet sted end jeg. Og så med lidt hårdere ord. Når jeg læser i avisen, at Dansk Folkeparti vil forbyde indvandring og smide alle muslimer ud (ok – sat lidt på spidsen) er det, at jeg skal møde Dansk Folkeparti med kærlighed, respekt, anerkendelse og forståelse af deres virkelighed. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg skal være enig med dem, eller endda hjælpe dem med deres forehavende, men jeg skal være imødekommende og i bedste fald hjælpe til at inspirere dem til en anden måde at se mennesker på, som de ikke kender.

Nu til den svære. Når jeg er på spirituelle messer, kan jeg opleve rigtigt mange retninger inden for spiritualitet, religion, virkelighedsopfattelser og behandlingsmetoder. Jeg har fx lagt mærke til, hvordan begrebet ”auraændring” er genstand for særdeles meget debat, rullen med øjnene, trækken på skuldrende og ja for nu at sige det som jeg ser det, dom og fordømmelse, vel at mærke fra mennesker der har spiritualitet som det første sprog og som betragtes som højt åndeligt udviklede. Måske de har ret, men måske de også kunne lade sig inspirere til, at rumme, at andre har metoder som de ikke selv anvender, eller måske er vokset videre fra. I sidste ende er det min oplevelse, at den betegnelse vi giver en bestemt teknik er mindre vigtig end teknikken i sig selv.

I eksemplet med auraændring, vil de fleste være enige i, at følelser kan aflæses i aura, og at man kan påvirke et andet menneskes følelser fx gennem terapi, og tjah, hvis man er katalysator for, at et menneske ændrer sine følelser har men vel i essensen også ændret personens aura.

En af de opgaver der kunne ligge foran os er, at få klarlagt vort sprog og sprogbrug, så vi får en fælles terminologi og således undgår basale misforståelser. Dette gælder især i den alternative verden, men det gælder bestemt også alle folk og folkeslag imellem.

En af vore kolleger har netop meldt sig ud af foreningen. Vedkommende havde meldt sig ind for godt et års tid siden, med forventning om, at vi havde en masse arrangementer fx om personlig udvikling, at nyhedsbrevet listede de mange arrangementer, kurser osv. der foregår i hele landet. Vedkommende havde også en forventning om, at der i det hele taget skete meget mere. Det synes jeg selvfølgelig er synd. Der sker rent faktisk en hel masse, blot har det ikke været orienteret mod medlemmerne den seneste tid, hvor bestyrelsen i stedet har skuet indad og fremad for at tilpasse Foreningen til de nye vinde, som vi har observeret er begyndt at blæse. Der var også en undertone af, at ”hvad har jeg fået for mit medlemskontingent”. Det tirrede mig en anelse.

Et medlemskab af en forening er ikke det same som at købe et abonnement på et blad eller melde sig ind i en bogklub. Hos os mener jeg, det skal dreje sig om at skabe et gensidigt inspirerende fællesskab, hvilket i sin natur kræver aktiv deltagelse. Jeg er selvfølgelig helt klar over, at de fleste af Foreningens medlemmer er fuldt beskæftigede og ikke har tid i hverdagen til at give en masse. Det er der bestemt også plads til. Aktiv deltagelse kan for så vidt blot være en kort mail med et udtryk for en mening, en reaktion på en artikel, eller en god idé man ønsker at bringe videre.

Rent praktisk er det mit håb, at I alle vil bidrage til, at vi kommer videre og udvikler og udbreder Foreningen til at rumme bredere og mere. De af jer der fx kombinerer et job som sygeplejeske med anvendelse af clairvoyante budskaber kunne fx hjælpe med at beskrive de muligheder, der er for at nedbryde det tabu der eksisterer på netop det område. Hvad præcis det er I hver især har af viden der kan deles ved jeg naturligvis ikke, men hvis I kigger efter det, så dukker det helt sikkert op.

Det er således mit ønske, at vi igen kan bringe Foreningen i trit med vor nye fælles virkelighed. Det vil kræve forandring og ikke mindst en indsats fra de mange, som skal give deres tid til at tænke tanker, formulere, manifestere, udmønte, koordinere, skabe nye kontakter og især bakke op om det arbejde der skal gennemføres.

Kærlig hilsen
Henrik Krarup Lindholm

1

Henrik Lindholm


Leave a Reply

X
X

Ved at fortsætte brugen af dette website accepterer du vores brug af cookies. Mere information

Vi bruger cookies til at indsamle annonyme brugsdate for, at kunne forbedre brugeroplevelsen. Hvis du fortsætter brugen af websitet accpeterer du dette.

Luk