Nøglen til paradisets have

Når solen er rød
Og dagen sig nærmer sin død
Står natten på spring
Og hjælper os ind
I de himmelske sale
Hvor vi hviler i dvale
Og atter vender os imod morgenrøden
Og livet, der kalder
Da er det svært
At forlade de trygge høje haller
For alverdens støj og rabalder
Men ej må vi glemme
At livet må leves
Så længe vi er her
Og livet skal smages – citron, jordbær, nælder
Det gælder
At tager vi herfra uden citron og nælder
Da har vi ej levet som alt stod på spil
Været sårbar som kinesisk porcelæn
Været passioneret
Generøs
Elsket
At lære af livet, det er vor gave
Og nøglerne videre til paradisets have.